Om
Jeg opstartede opdræt af Tervueren under kennelnavnet ‘Kennel Lundin Loyalty’ tilbage i 1994. Gennem flere år havde jeg undersøgt racen, og de forskellige Danske opdrætteres prioriteringer og hunde. Efterfølgende ledte jeg efter de mest harmoniske hunde jeg kunne finde på markedet. På det tidspunkt eksisterede der kun udstillingslinjer i Danmark.
Efter nogle få år blev jeg hurtigt afklaret omkring, at jeg ønskede hunde med et stærkere nervesystem, bedre drifter samt en mere udadvendt karakter. Det resulterede i, at jeg valgte at omlægge avlen til brugslinjer, idet mentalitet og brugsegenskaber harmonerede perfekt i forhold til mine avlsmål. Brugslinjerne fandtes på det tidspunkt fortrinsvis i Frankrig, men populationen er steget gennem årene, således er der nu et væsentligt større avlsgrundlag af brugs Tervueren i Europa.
Kennel Lundin Loyalty er et mindre familieopdræt, og jeg planlægger kun kuld lejlighedsvis. Når vi har hvalpe, er der et stort fokus på socialisering af hvalpene, så de får en tryg og varieret opvækst fra starten. Særligt socialicering i forhold til mennesker, er afgørende for hundens fremtidige sociale liv. Hvalpene vokser op i huset hos os, og er med i vores daglige liv. Vi bor i et villakvarter med store grønne områder omkring, hvilket giver hvalpene optimale muligheder for, at være helt tæt på familien, samt opleve hverdagens lyde og dufte, samt byens liv og lyde.